Nano laminat. Super slidstærk overflade med minimal vedligeholdelse

Nano laminat er den nye ’superhelt’ indenfor innovative overflader til møbler. Især til brugstunge overflader som på spiseborde og skænke. Denne nyskabende type laminat er skabt ved hjælp af nanoteknologi, som sørger for en smuk mat overflade, der er særdeles slidstærk, antibakteriel og silkeblød at røre ved! Og fingeraftryk? De ses stort set ikke på en nano-laminat overflade. Læs med, når vi gennemgår alle nano laminatens unikke egenskaber.

Fedtafvisende og hygiejnisk overflade til spiseborde og skænke

De fleste af os kender irritationen ved at se fedtede fingeraftryk på bordpladen eller på skabslågen. Det er som om, nogle overflader bare suger fedt til sig, som er besværligt eller nærmest umuligt at få ordentligt af. Hvis du også får nervøse trækninger af fedtfingre, så er spiseborde og skænke med nano-laminat svaret!  Overfladen er mat og har en lav refleksionsgrad, hvilket betyder, at det er svært at se aftryk efter berøring.

Samtidig føles den matte overflade silkeblød og meget behagelig at røre ved. Det matte look er også behageligt for øjnene, uanset om det er på et spisebord i spisestuen eller på en skænk i stuen.

Udover sin anti-fingeraftryk-effekt, har nano laminat også antibakterielle egenskaber. Hygiejnen er med andre ord i top, når du vælger bordplader eller skabslåger af nano-laminat

Nano laminat er ekstra

Modstandsdygtigt over for ridser og slidtage

I modsætning til almindeligt laminat er nano laminat særligt modstandsdygtigt, da overfladen er nanobehandlet hele vejen igennem. Det giver en ekstra slidstærk og ridsefast overflade, der kan klare selv høje temperaturer. Samtidig er nano-laminat vandafvisende og suger dermed ikke væske, som kan blive til trælse pletter.

Nano laminat er derfor særligt velegnet i køkkenet og spisestuen, hvor der er høj belastning og dagligt slid på overfladerne. Den smukke, matte overfalde passer ind i langt de fleste hjem, og spiseborde med nano-laminat fås i forskellige stilarter og designs.

Når det kommer til den daglige vedligeholdelse, kræver nano laminat ikke det store: kun varmt vand, et mildt rengøringsmiddel og en blød, ren klud. Du kan uden problemer bruge de fleste almindelige rengøringsprodukter eller desinficeringsmidler.

Almindelige pletter, som opstår efter at familien for eksempel har spist, eller når du åbner lågerne i skænken, fjernes nemt med en blød klud opvredet i varmt vand. Det er kun til mere stædige pletter, at det er nødvendigt med rengøringsmidler – husk at det skal være ikke-slibende husholdningsmidler eller opløsningsmidler. Og skyl altid overfladen grundigt efter med rent, varmt vand for at fjerne resterne af rengøringsmidlet.

Er pletterne blevet gamle og indtørrede, kan du let fjerne dem med en melaminsvamp – også kaldet ’magisk svamp’ eller ’mirakelsvamp’.

Nemt at reparere småridser selv

Brugsspor er med tiden umulige at undgå på ethvert møbel. Skulle der ske at komme småridser i din nano-laminat bordplade – og det vil de fleste børnefamilier nok opleve før eller senere – så er det heldigvis ingen sag at reparere dem selv! Ridser i nano laminat kan heles termisk, fordi overfladen er nanoteknologisk gennembehandlet.

Det vil sige, at du kan bruge dit strygejern til at fjerne ridserne på dit spisebord eller din skænk! Bare fugt et stykke køkkenrulle med vand, læg det ovenpå ridserne og hold strygejernet ovenpå det våde papir i max 10 sekunder. Så er ridserne pist væk! En ekstra bonus er, at nano-laminaten bevarer sin matte overflade på trods af reparationen.

For ikke at skade overfladen, er det vigtigt at undgå visse materialer og midler:

  • Brug ikke slibemidler. Hverken flydende eller faste, såsom skurepulver, slibesvampe, sandpapir eller ståluld.
  • Brug ikke voksbaserede rengøringsmidler eller polermidler. De sætter sig som et klæbende lag på overfladen og tiltrækker snavs.
  • Brug ikke produkter, der er meget basiske eller omvendt har et højt syreindhold, da begge dele giver pletter.
  • Brug en helt ren klud, hvis du rengør med ikke-aggressive aromatiske opløsningsmidler. Ellers kan der efterlades mærker.

Du er altid velkommen til at spørge os, hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst rengør dine overflader af nano laminat. Skriv til os eller kom ned i din lokale Hjemme Hos.